Kurser

Den der ikke kender fremmede sprog, ved ikke noget om sit eget. Goethe
En mand med fire sprog er lige så meget værd som fire mænd. Karl den femte


Alpha-Lingua® Kurser tilbyder fagspecifikke sprogkurser til offentlige og private virksomheder, som ønsker at udvikle og efteruddanne deres medarbejdere.

Vi har igennem vort arbejde som oversættere, translatører og tolke for ministerier, offentlige og private virksomheder, organisationer samt privatpersoner siden 1978 oparbejdet en unik viden og kompetence inden for bl.a. juridisk, teknisk og økonomisk sprogbrug samt sprogkonventioner. Derudover har vi indgående kendskab til forretningskulturen i Danmark og i de lande, hvor vore sprog tales.

Denne viden ønsker vi at dele med kunder og samarbejdspartnere via fagspecifikke sprogkurser, hvor vi som aktive medspillere kan bidrage med vor særlige viden og kompetence.

Alpha-Lingua® Kurser vil være en aktiv sparringspartner i forbindelse med udvidelse af virksomhedens salg og internationale relationer samt yderligere konsolidering på udenlandske markeder.

Vi udbyder kurser inden for engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk samt andre sprog efter behov.